Jagttegnskursisterne fra Vejen Aftenskole har terpet siden efteråret og nu nærmer jagttegnsprøven sig.
Derfor havde Askov/Malt Jagtforening atter indbudt kursisterne og aftenskolelærer Ole K. Hansen. på en gang ekstra træning i afstandsbedømmelse samt våbenbehandling på Estrup Hovedgård. Her havde Askov/Malt Jagtforenings nyjægerudvalg anlagt flere baner rundt om i terrænet for at hjælpe deltagerne med at vurdere afstande i forskelligt natur. Desuden var der indlagt træning i våbenbetjening.
Det var en god aften med dejligt vejr, samt god tid til røverhistorier i jagtstuen på Estrup Hovedgård.
Knæk og bræk til prøverne.