28.06. 2010 Fiske- og grillaften for hele familien
Klik her..!

16.06. 2010 Pokalskydning lerduer
Klik her..!

01.06. 2010 Hundeskolen holdt afslutning
Klik her..!

17.05. 2010 Den 16. maj!
Klik her..!

17.05. 2010 DJ's Riffelmærkeskydning, Skibelund Riffelbane 2010
Klik her..!

22.02. 2010 AMJ på Facebook
Klik her..!

22.02. 2010 Mini-hjorteskydningen
Klik her..!

20.01. 2010 400 medlemmer i Askov/Malt Jagtforening
Klik her..!

Fiske- og grillaften for hele familien

En smule vand fra oven kunne slet ikke ødelægge stemningen under foreningens fiske- og grillaften, som atter blev afholdt i den herlige natur i Gamst, hos familierne Henning Sønderskov og Preben Jessen.

Da aftenens fangst blev gjort op lå der tre gedder og fire ørreder på paraden. Et resultat som godt nok ikke slog rekorden fra 2008, men mon ikke Christian Jensen og Henning Sønderskov, som stolte viser deres fangst frem, egentlig er glade og tilfredse alligevel.

Familien Sønderskov havde ryddet laden og gjort klar med haveborde og stole så alle deltagere kunne sidde inde og spise deres pølser, mens der blev grillet udenfor. I alt var der 35 store og små deltagere, og alle var enige om at det var en rigtig dejlig aften.

Pokalskydning lerduer

Glade og stolte vindere

Mange af foreningens medlemmer mødte frem og dystede om pokaler og ære da Askov/Malt Jagtforening afholdt årets AMJ pokalskydning på Skodborg Flugtskydningsbane i Skudstrup.

Mesterrækken blev vundet af Jakob Christensen med 24 duer foran Bjarne Feddersen med 23 duer og Frank S. Jensen med 22 duer.

A-rækken blev, efter omskydning, vundet af Bjarne Johnsen med 20 duer foran Jan Lyngsøe og Dan Jensen, ligeledes med 20 duer.

B-rækken blev vundet af Bjarne Pedersen med 22 duer foran Dennis Sørensen også med 22 duer og Finn Westphal med 20 duer.

Seniorklassen blev vundet af Peter Schelde Petersen med 20 duer foran Erik Therkelsen med 19 duer og Per Tækker med 18 duer

Serier med jægertrap blev vundet af Tommy Christensen og Peter Nørregaard.

Rammer Viggo? Jægertrap blev afgjort.
Pokalerne lægges frem, Nu er afgørelsens time nær. Ole Lautrup: Og vinderen er….

Der hygges og snakkes, men topskytterne er allerede ved at regne på deres muligheder ved Årets Skytte :!

Hundeskolen holdt afslutning

Vinderne af begynderklassen uden apport

Vejen Jagtforening og Askov/Malt Jagtforening har atter samarbejdet om hundetræning ved Vejen Jagtforenings skydebane i Vejen mose.Ved træningens start i år var der mere end 40 deltagere alene i begynderklassen, hvor også ikke-jagthunde er velkomne. Træningen har kørt over 8 træningsaftner og blev ledet af Bent ”post” Pedersen. Han har i mange år trænet masser af hunde, og måske især hundeejere, så de har fået mere glæde af deres hunde, ved at vise og fortælle, hvordan man får hunden til at adlyde.
Som afslutning på træningen blev der afholdt en frivillig prøve, hvor både hundene og deres ejere kunne vise hvad de havde fået ud af træningen, og der var benhård kamp om topplaceringerne!
Vinderne i begynderklassen uden apportering fik alle maksimumpoint 40 point! Dysten blev derfor afgjort af hundenes alder. På en delt 1. plads kom Bjarne Petersen med Tex, labrador og Maj Britt Lorenzen med Bella, Golden retriver. Begge hunde var blot 11 måneder gamle. 2. pladsen gik til Kim Asbjerg Mikkelsen med Konto, labrador og 3. pladsen til Ove Christensen med schæferen Fiffi.
Begynderklassen med apportering blev vundet af Per Wittendorff med Maggi, labrador, med 49 point foran Birthe Schou Andersen med Luna, råhåret hønsehund, ligeledes med 49 point og Gurli Schmidt Christensen med Soffia, gammel dansk hønsehund, også med 49 point.
Klassen med de videregående jagthunde blev vundet af Peter Mortensen med Bine, labrador, med 29 point, foran Ole Lautrup med Zenda, korthåret hønsehund, ligeledes med 29 point og Kim Asbjerg Mikkelsen med Konto, Labrador, med 24 point.
Kursets træner, Bent ”post” Pedersens vandrepokal til prøvens bedste unghund gik i år til Per Wittendorff og labradoren Maggi.

Vinderne af begynderklassen med apport Vinderne af det videregående hold

Den 16. maj!

Føj da for en kold og våd premieremorgen!

Efter en særdeles blæsende, kold og regnfuld bukkepremieremorgen, den 16. maj, var det den rene lykke at komme ind i jagtlokalerne på Estrup. Her buldrede ilden herligt i brændeovnen, mens duften af herligt friskbrygget kaffe og nybagte rundstykker mødte os! Det var Mette Johnsen som i år var kaffemester!

Der var ingen bukke til paraden, men Ole K. Hansen og Gurli Christensen blæste jagtsignaler over morgenkaffen!

Viggo Knudsen og Erik Therkelsen var nu nok de klogeste. De var slet ikke våde! Viggo havde vendt sig i sengen om morgenen ved lyden af regn og rusk på ruden - og Erik havde bare siddet inde i sin varme bil og kigget ud. Men de nåede da frem til morgenkaffen :! Trods det dårlige vejer var der ca. 35 jægere til årets Bukkekaffe på Estrup!

Men efter en så våd og kold morgen kan man jo så glædes over et billede fra den 16. maj for et par år siden. Da var det bare en rigtig herlig solopgang og morgen!

DJ's Riffelmærkeskydning,
Skibelund Riffelbane 2010

Netop nu er der tid for råbukkene at få afgjort hvem der skal råde over territoriet. Og jægerne er klar. Mange af Askov/Malt Jagtforenings riffeljægerne kan i den kommende tid gå på pürschjagt med god samvittighed, for efter en række af træningsdage på riffelbanen i Skibelund, valgte mange at gå op til Danmarks Jægerforbunds frivillige riffelprøve med særdeles godt resultat.

Prøven omfatter våbenbetjening, teori samt en praktisk skydeprøve til en bukkeskive der er opsat på en afstand af 100 meter. For at skyde sig helt til top og få guld med egeløv skal jægeren først skyde guld, hvor kravet er minimum 59 af 60 mulige point. Herefter skydes tre fritstående skud uden hjælpemidler. For at bestå her skal der skydes 27 af 30 mulige point.

Guld med egeløv. Point Point i fritstående Guld Point Sølv Point
Bjarne Feddersen 60 30 Finn Østergaard 60 Viggo Knudsen 58
Jacob Christensen 60 30 Finn Westphal 60 Bent Knudsen 58
Steen Mikkelsen 60 28 Anders Holberg 60 Ole Johnsen 58
Tom Hansen 60 27 Jan Lyngsøe 60 Hans G. Petersen 57
Ole Lautrup 60 Anders Larson 57
Peter Lautrup 60 Jørgen Aamand 57
Preben Henriksen 60 Erik Therkelsen 56
Søren Thorsen 60 Viggo Kjellerup 55
Svend Erik Thuesen 60 Jens Aage Berg 55
Erik Melvang 60 Freddy Sørensen 54
Bjarne Nissen 60
Steen Jensen 60 Bronze Point
Peter S. Petersen 59 Flemming Østergaard 44
Knud Christoffersen 59 Aage Nommesen 55
Erik Clausen 59

AMJ på Facebook

Så er Askov/Malt Jagtforening nu på Facebook. Her kan du tilføje billeder fra dine egne jagter og dele dine erfaringer med andre gruppemedlemmer.

Har du noget til salg, eller har måske en ledig jagtplads - eller foreslår en byttejagt blandt medlemmerne kan du også gøre det her.

Trods masser af sne og truende fygning var der alligevel rigtig mange af foreningens medlemmer, som tillige med familiens børn, mødte frem de tre aftener hvor vi afholdt årets minihjorteskydning. Der var desuden skydning til fast mål samt LaserShot skydning efter vildsvin. Og der blev virkelig kæmpet! I flere af klasserne måtte der omskydning til inden årets mestre kunne kåres!

Skydningen til den lille løbende hjorteskive er en af de tre skydninger der tæller ved kåringen til ”Årets Skytte”. På minihjortebanen skydes der til en lille bevægelig hjorteskive på en afstand af ca. 10 meter og skytten har kun ca. 5 sekunder til at tage sigte og afgive sit skud. Denne form for skydning kræver derfor både god koncentration og kombinationsevne, og giver samtidig en god træning til skud til løbende vildt.

På hjortebanen vandt Bjarne Petersen guld med maksimum 30 point. Efter omskydning hjemtog Tom Hansen sølv med 29 point foran Steen Mikkelsen som fik bronze, ligeledes med 29 point.

I seniorklassen skød Viggo Knudsen guld med 26 point. Hans Gejl Petersen skød 25 point og Erik Therkelsen fik bronze med 24 point.

På banen med fast mål kan der maksimalt skydes 72 point. Her skød Bjarne Pedersen guld med 70 point. Jakob Christensen skød sølv med 69 point og Ole Lautrup bronze med 68 point.

På fast mål hos de yngste skytter fra 7 - 10 år skød Ida Holberg guld med 69 point. Jeppe Hynkemejer skød sølv, ligeledes med 69 point og Emil Lautrup skød bronze med 68 point.

I klassen 11-14 år var der rigtig kamp om medaljerne, idet de tre bedste alle havde skudt 70 point, men efter omskydning løb Anders Sørensen med guldmedaljen. Søren Lautrup fik sølv og David Nielsen bronze.

Der var desuden masser af tid til at snakke jagt, våben, skydning, hunde, og spise hjemmebagt kage, drikke kaffe, sodavand eller måske en enkelt øl. Kort sagt, ren vinterhygge!

400 medlemmer i Askov/Malt Jagtforening

80 medlemmer mødte frem til årets generalforsamling.

Der var masser af gevinster til de heldige ved lodtrækningen Trods spændende EM håndbold var 80 medlemmer til generalforsamlingen
Bent Knudsen beretter om årets gang Bent Knudsen byder Peter og Søren B. Madsen velkommen i AMJ

Askov/Malt Jagtforening vokser stadig. Fra at være ca. 40 medlemmer i1984 rundede foreningen 400 medlemmer i løbet af 2009. Dette kunne formanden Bent Knudsen bl.a. berette ved foreningens generalforsamling. Da tvillingerne Peter og Søren B. Madsen meldte sig ind som jagtkursister, kunne vi konstatere at vi nu rundede 400 medlemmer. Vi valgte derfor de begge skulle have en lille velkomsthilsen, fortalte Bent Knudsen.

Der havde generelt været god tilslutning til de fleste aktiviteter i løbet af året, og om det kommende års aktiviteter kunne han bl.a. fortælle, at foreningens jagt i Sverige i august, efter sommerbukke og vildsvin, allerede er ved at være fuldtegnet. Der er også mange tilmeldinger til trykjagten i Tyskland og der er venteliste for at komme med på jagten i Estrup.

Der var genvalg til Tom Hansen og Finn Østergaard til bestyrelsen. Erik Therkelsen samt Søren Thorsen blev valgt som arbejdende suppleanter.

I løbet af aftenen blæste Askov/Malt Jagthornsblæsere flere af de smukke jagtsignaler

Bjarne Feddersen havde klaret sig bedst ved de gældende skydninger, hvorfor han blev kåret som ”Årets Skytte”, foran Jakob Christensen og Ole Lautrup. Som bevis for denne ære fik Bjarne Feddersen overrakt både vandrepokal og vinderkasket!

Efter generalforsamlingen blev der atter afholdt den traditionelle trofæudstilling, med masser af spændende jagttrofæer fra ind- og udland. Bent Nielsen havde således medbragt en stor flot trofæsamling fra sin jagtsafari i Afrika. Derefter blev de to største og de to mest særprægede bukketrofæer fra 2009 i hhv. ind- og udland kåret. Og blandt alle trofæer blev ”Årets trofæ” også valgt, Det blev en flot kudu der løb med sejren.

Aftenen sluttede med et lotteri om gavekort til fem jagtdage på Estrup, samt to årskort til engjagt ved vadehavet. Der var desuden mange andre spændende præmier, bl.a. bøger og jagttøj.

Bjarne Feddersen blev kåret som årets skytte Bent Nielsen viste en flot samling trofæer fra Afrika
De forskellige trofæer blev nøje vurderet inden afstemningen Årets trofævindere f.v. Tage Gammelgaard, Oluf Kragh, Bent Nielsen, Tom Hansen og Viggo Knudsen