Velbesøgt generalforsamling
Askov/Malt Jagtforening indledte det nye år med generalforsamling, hvor 82 af foreningens medlemmer mødte op til en rigtig vellykket aften, trods spændende håndbold.
Aftenen indledtes med smukke jagtsignaler fra blæserne, hvorefter formanden, Ole P. Johnsen, i sin beretning bla. kunne fortælle, at årets mange aktiviteter havde været rigtig godt besøgte. Der er allerede nu stor interesse for foreningens mange jagttilbud. Han opfordrede desuden medlemmerne til at gøre brug af riffelbanen i Skibelund samt gøre mere ved plantesagen, idet foreningen giver tilskud til vildtplanter. Hele formandens beretning kan læses under Sidste Nyt!
Genvalg
Der var genvalg i bestyrelsen til Tom Hansen og Finn Østergaard. Erik Therkelsen og Søren T. Thorsen blev genvalgt som arbejdende suppleanter.
Årets skytte 2011
Der var virkelig kamp om at blive Årets Skytte i de tre tællende skydninger. Det var derfor en rigtig glad Bjarne Feddersen som Ole P. Johnsen kunne kåre som vinder, samt overrække vandrepokal og vinderkasket. Med blot et enkelt point efter fulgte hhv. Ole Lautrup og Bjarne Pedersen.
Trofæudstilling
Efter generalforsamlingen blev der atter afholdt den traditionelle trofæudstilling, med masser af spændende jagttrofæer fra ind- og udland. Her kunne man beundre mange flotte trofæer. Bl.a. bukke, kron- og dåhjorte samt vildsvin. Derefter blev de to største og de to mest særprægede bukketrofæer fra 2011, i hhv. ind- og udland kåret. Bent Nielsen vandt med både den største og den sjoveste udenlandske buk. Gurli Schmidt Christensen den største danske buk og Anders K. Steffensen med den sjoveste danske buk. Og blandt alle trofæer blev Årets trofæ også valgt. Det blev Leif Jørgensen der løb med sejren med sin flotte kronhjort.
Orientering om jagt i Tyskland
Lars Malver var inviteret til at orientere om generelle regler for jagt i Tyskland.
Stort lotteri
Aftenen sluttede med et stort lotteri om gavekort til fem jagtdage på Estrup, to årskort til engjagten ved vadehavet, bøger, tøj og masser af andre spændende præmier fra Kolding Jagt og Fiskeri. TBS Maskinpower (Brørup Maskinhandel). Bogjagt.dk, Østjysk Våbenhandel, Lykke & Jørgensen, Ole Lautrup, Asbjerg Auto. BH Montage og MacNab i Grindsted.

Rigtig mange var mødt frem til generalforsamlingen
![]() |
![]() |
| AMJ blæsere underholdt med smukke jagtsignaler. F.v. Gurli Schmidt Christensen, Peter Christensen, Peter Aalykke Jensen og Søren Fischer-Vig | Der blev trukket lod om masser af gaver |
![]() |
![]() |
| Dirigenten Viggo Knudsen styrede generalforsamlingen | Formand Ole P. Johnsen beretter om det forløbne år |
![]() |
![]() |
| Også mange flotte trofæer fra då- og kronhjort | Flotte vildsvin var der også |

Der var rigtig mange trofæer at vælge imellem
![]() |
![]() |
| En stolt Bjarne Feddersen blev kåret som Årets Skytte 2011 | Nogle af årets forfattere. F.v. Finn Østergaard, Kenny Tækker, Villy Lautrup og Mogens Langvad. |
![]() |
![]() |
| Så skal der stemmes | Bent sælger lodsedler til det store lotteri |
![]() |
![]() |
| Også Søren har godt gang i salget | En jagtdag på Estrup er i hus. Villy Lautrup er ikke utilfreds |
![]() |
![]() |
| Lars Malver fortalte om forhold vedr. jagt i Tyskland | Årets trofæer. Fra venstre Bent Nielsen, Leif Jørgensen, Gurli Schmidt Christensen og Anders K. Steffensen |