Velkommen til Askov/Malt Jagtforening

Askov/Malt Jagtforening er en dynamisk og moderne jagtforening, under Danmarks Jægerforbund, med et støt voksende medlemstal. Foreningens målsætning har altid været at kunne tilbyde sine nu 400 medlemmer masser af spændende tilbud indenfor jagt, aktivt friluftsliv, kammeratskab samt lærerige og hyggelige stunder sammen med ligesindede.
Af vore aktiviteter kan bla. nævnes: Jægeraftner med forskellige temaer. Riffel- og lerdueskydning. Hundetræning. Jagthornsblæsning. Udflugter. Vildsvine- og bukkejagt i Sverige. Bukkebustur til Polen. Ande- og gåsejagt ved Vadehavet. Foreningsjagt på Estrup Hovedgård, og nu også trykjagt i Tyskland! Kig ind på Aktiviteter og se vort omfattende program!
Foreningen udgiver hvert år i december sit eget medlemsblad ”Jagtmagasinet”. I 2010 er det igen på 84 flotte og spændende sider, i fire-farvet tryk. Her orienteres foreningens medlemmer om det kommende års aktiviteter. Medlemmer fortæller om deres egne spændende jagtoplevelser, både som jagtfortællinger samt ved at indsætte et billede i ”Jagtjournalen”. Der er desuden vildtopskrifter, jægertips og meget andet!
Under ”Vidensamling” har vi gjort os stor umage for at indsamle megen information. Den fungerer derfor nærmest som Jagtportal, med masser af nyttige og spændende oplysninger der kan være til glæde og gavn.
Tag en tur rundt på hjemmesiden, som løbende opdateres, og se hvad en aktiv jagtforening kan tilbyde sine medlemmer!


Bent Knudsen
Formand

Bliv medlem af Askov/Malt Jagtforening på Facebook.
Klik på nedenstående logo