Minihjorteskydning
Dato: 2019-02-18 kl. 18:00 S.U. Sted: Baungård, Baungårdsvej 65, 6600 Vejen

Vi afholder atter vor luftgeværskydning i Ole Lautrups lokaler på Baungård, Baungårdsvej 65, 6600 Vejen. Her skyder vi med foreningens luftgeværer mod både fast mål og den lille løbende hjort. Mini-hjortebanen giver en god træning til løbende vildt og tæller desuden til ”Årets skytte”! Der er også børneklasser for medlemmernes børn og børnebørn. En oplagt mulighed for hygge, jagt- og våbensnak, her i den kolde vintertid. Vi skyder også med LaserShot. Her skydes på videofilm med ”kugle og hagl” til både lerduer, pattedyr og fugle. Det giver både træning og masser af sjov!

Der vil som tidligere blive mulighed for at prøve at skyde med bue.