Da Askov/Malt Jagtforening tog hul på årets aktiviteter med generalforsamling var ikke mindre end 86 medlemmer mødt frem til en vellykket aften på Hotel Skibelund Krat.

Askov-Malt jagthornsblæsere indledte aftenen med smukke jagtsignaler, hvorefter foreningens formand, Ole Lautrup, i sin beretning kunne fortælle, at det forløbne havde været godt og de mange aktiviteter stort set havde været godt besøgte. Foreningens nyjægerudvalg havde atter været meget aktivt og mange nyjægere havde haft rigtig gode oplevelser. Atter i år havde en af nyjægerne således skudt sin første kronhjort på foreningens jagtarealer for nyjægere.

Ole Lautrup opfordrede medlemmerne til at benytte riffelbanen i Skibelund noget mere om efteråret, samt bruge plantesagen, idet foreningen giver tilskud til vildtplanter og opfordrede også til at få reguleret rovvildtet og henviste til foreningens reguleringskonkurrence.

Med applaus godkendte de mange fremmødte både formandens beretning samt kasserer Tom Hansens gennemgang af regnskabet. Der var genvalg til Ole Lautrup, Bent Knudsen og Rasmus Petersen til bestyrelsen. Allan Lund Hansen og Søren Thorsen blev genvalgt som suppleanter. Som revisorer blev Erik Toft og Ole P. Johnsen valgt mens Brian Finnerup og Lars Wagner blev valgt som revisorsuppleanter.

Jagthornsblæserne underholdt flere gange i løbet af aftenen.

Jagtvin og gavekort til årets forfattere
Alle, der var tilstede, som havde skrevet en jagtfortælling til Jagtmagasinet fik overrakt en flaske god jagtvin. Desuden var der lodtrækning om et gavekort på 500 kr. blandt de der havde indsendt bidrag til Jagtjournalen, Krudt & Ukrudt samt Jagtmad. Dette gavekort blev vundet af Jacob Bruun.

 

Årets skytte 2016
For at kunne blive Årets skytte skal man have deltaget i foreningens riffelskydning, lerdueskydning samt minihjorteskydning. I år blev det Bjarne Feddersen som Ole Lautrup kunne kåre som Årets skytte, samt overrække vandrepokal og vinderkasket. På de efterfølgende pladser kom Jacob Christensen og Knud Christoffersen.

 

Trofæudstilling
Efter generalforsamlingen blev der afholdt den årlige trofæudstilling med masser af spændende jagttrofæer fra ind- og udland. Her kunne man beundre mange flotte trofæer. Herefter blev de to største og de to mest særprægede bukketrofæer fra 2016 i hhv. ind- og udland kåret og blandt alle trofæer blev ”Årets trofæ” også valgt. I forbindelse med kåringen fortalte vinderne kort om deres oplevelser under jagten. Vinder med Årets største danske buk blev Villy Sørensen. Michael Pedersen vandt med både årets sjoveste danske, samt også årets sjoveste udenlandske buk. Kent Olesen vandt med Årets største udenlandske buk. Brian Boysen Hansen vandt Årets trofæ med sin flotte danske kronhjort.

 

Reguleringskonkurrencen
Der er nu ved at være godt gang i foreningens reguleringskonkurrence. Her var der blevet nedlagt ikke mindre end 30 ræve, 5 husmår, 2 ilder, 92 krager samt 10 husskader. Jan Dahl vandt en kniv i lodtrækningen.

 

Stort lotteri
Aftenen sluttede med et stort lotteri. Rigtig mange kunne således tage hjem med enten et gavekort til en jagtdag på Estrup, årskort til engjagten ved vadehavet, bøger, tøj og masser af andre spændende præmier fra Vejen Erhvervebeklædning og Jagttøj, Kolding jagt og fiskeri, Ladelund Skilte, Østjysk Våbenhandel, B.H. Smede & Montage, Ribe Jagt og Fiskeri, Ole Lautrup og AMJ.

 


Ole Lautrup kårer Bjarne Feddersen som Årets Skytte 2016.

Der var rigtig mange flotte og spændende trofæer.


Nogle af årets skribenter med en flaske god jagtvin.


Der blev trukket lod blandt alle der havde indsendt billeder eller lidt tekst til Jagtjournalen, Krudt & Ukrudt eller opskrifter til jagtmad. Jacob Bruun vandt et gavekort på 500 kroner til Vejen Erhversbeklædning og Jagttøj.


Årets trofævindere. Fra venstre Michael Pedersen, Kent Olesen, Brian Boysen Hansen og Villy Sørensen.


Jan Dahl vandt en kniv i reguleringskonkurrencen.
Vi bruger cookies på denne hjemmeside, for at kunne levere den bedst mulige oplevelse.
Mere information Ok