Da Askov/Malt Jagtforening afsluttede årets aktiviteter på riffelbanen i Skibelund med et foreningsmesterskab i jagtfeltskydning blev der skudt til vildtmål på både 100 og 200 meter i forskellige skydestillinger.

I mesterklassen dyster de skrappeste skytter og der blev vist flot skydning. Bjarne Feddersen skød guldmedaljen hjem med 97 point af 100 mulige. Jan Lyngsøe skød sølv med 96 point og Ole Lautrup skød bronze med 76 point.

I jægerklassen og seniorklassen må der benyttes jagtrelevante skydestokke. Her kan skytten lære sine egne grænser at kende.

I jægerklassen skød Leif Jørgensen guld med 96 point. Peter Lautrup skød sølv med 76 point

I seniorklassen skød Knud Christoffersen guld med 95 point og Bent Knudsen skød sølv.

 

Foto: Fra venstre Jan Lyngsøe, Bjarne Feddersen, Ole Lautrup, Leif Jørgensen, Peter Lautrup, Knud Christoffersen og Bent Knudsen.

 

 

 

 

 

Vi bruger cookies på denne hjemmeside, for at kunne levere den bedst mulige oplevelse.
Mere information Ok