Da Jægerråd Vejen afholdt årets kommunemesterskab i jagtfeltskydning på riffelbanen Gesten var der 25 deltagere fra 5 jagtforeninger fra Vejen Kommune som deltog i mesterskabet, hvor de fire bedste skytter fra hver forening tæller i holdskydningen. Desuden kåres de tre bedste skytter individuelt.

Askov/Malt Jagtforening genvandt kommunemesterskabet for hold med 379 point af 400 mulige og hjemtog atter guldmedaljer og vinderpokalen. Gesten jagtforening skød sølv med 300 point og Føvling jagtforening skød bronze med 293 point. 

De tællende skytter fra Askov/Malt Jagtforening var Bjarne Petersen som skød maksimum 100 point. Jacob Christensen skød 98 point. Ole Lautrup skød 93 point og Bjarne Feddersen og skød 88 point.

Individuelt var der meget tæt løb mellem de tre medaljetagere som også var fra AMJ!

Bjarne Petersen skød maksimum 100 point. Jacob Christensen skød 98 point og Ole Lautrup skød 93 point. Rigtig flot når 100 point er maksimum og de sidste to skud afgives fritstående uden støttemidler eller anden hjælp end en rolig hånd og styr på åndedræt!

Et rigtigt stort tillykke til de vindende skytter, samt en stor tak til alle der skød for AMJ!

Vi bruger cookies på denne hjemmeside, for at kunne levere den bedst mulige oplevelse.
Mere information Ok