Lørdag d. 11/11 afholdte Askov/Malt Jagtforenings nyjægerudvalg årets fællesjagt for nyjægere.

I modsætning til tidligere år har udvalgt i år valgt at skære antallet ned til en enkelt jagt, hellere kvalitet end kvantitet. Og det gav da heldigvis udbytte på flere fronter.

Vi startede dagen i jagtstuen på Estrup Hovedgård med lidt morgenmad og praktisk information efterfulgt af parolen, som blev afholdt af Rasmus Petersen. Her havde nyjægerne mulighed for at stille eventuelle sprørgsmål, som de kunne have inden jagten.

Herefter kørte vi til Vejen mose, hvor skytterne listede på post, mens Per Schelde Petersen, som stod for hundefolk og dirvere, fik dirigere drevet igennem de fire såter der var planlagt inden frokost.

Til frokost kørte vi tilbage til Estrup hovedgård, hvor nyjægerudvalget havde arrangeret guleærter med alt hvad der hører til, med et flot tilskud fra Danmarks Jægerforbund.

Efter frokost kørte vi ud til den sidste såt, som bestod af en keddeljagt.

Jagten blev sluttet af med en flot parade, med hele to råer og tre harer, som jagthornsblæserne flot blæste for.

På denne jagt var vi så heldige at opleve en nyjæger nedlægge sit første stykke vildt, og endda en fin rå, stort tillykke herfra. To nyjægere fik under kyndig vejledning, brækket de to dyr.

 

Vi bruger cookies på denne hjemmeside, for at kunne levere den bedst mulige oplevelse.
Mere information Ok