På forsiden kan du nyde den store jægerglæde der lyser ud af Lars Wagner, som sidder med sin første danske hjort – og hvilken en! Læs om hans spændende oplevelse inde i bladet.
Der er bestemt også meget andet du kan nyde i foreningens eget jagtmagasin 2018. Dette er på hele 92 sider. Her kan du blandt meget andet læse mange spændende jagtberetninger med riffel, bue og hagl fra bla. Tyskland, Afrika, Canada, samt naturligvis fra Danmark. Du kan også læse om nyjægere der fortæller om deres første oplevelser på Dianas sti - og der er endvidere meget smukke billeder fra Grønland.
Nyjægerudvalget fortæller om hvad der er sket i foreningens Nyjægerprogram gennem året. Derudover er der våbenartikler, Jægertips, Jagtjournalen, opskrifter fra Jægerkøkkenet samt Krudt & ukrudt, hvor der drilles lidt, medlemmerne imellem. Der er et tilbageblik på foreningens mange aktiviteter i 2017, samt hvilke aktiviteter der er planlagt i 2018 - og ikke mindst hvilke jagtmuligheder man har som medlem af AMJ - og meget mere.
Rigtig god læselyst!