Traditionen tro havde AMJ inviteret på morgenkaffe og rundstykker på Estrup efter årets første morgen med bukkejagt. Hele 35 bukkejægere var mødt op til et veldækket morgenbord fra kl. otte. Her blev man mødt af varme fra brændeovnen, duften af friskbrygget kaffe og nybagte rundstykker efter en helt fantastisk flot solopgang.

Der blev hygget, snakket jagt og fortalt detaljeret om morgenens oplevelser, mens kaffe og rundstykker med div. tilbehør, og måske en lille skarp gled ned, efter timerne derude. Der var to bukke på paraden da Gurli Schmidt Christensen, Lars Wagner og Jakob Gilling blæste jagtsignaler over bukkene. Bukkene var blevet nedlagt af Gurli Schmidt Christensen og Carl Erik Jepsen.

Ud over at Gurli leverede en af bukkene og var jagthornsblæser, sørgede hun også for at der hele tiden var frisklavet kaffe i jagtlokalet. Godt gået Gurli!