Det var herlig sommeraften da vor pokalskydning blev afholdt i år på Skodborg Flugtskydningsbane i Skudstrup og der blev vist rigtig flot skydning. Denne pokalskydning er udelukkende for AMJ-medlemmer. Ud over pokalskydningens kamp om pokaler, medaljer og ære tæller skydningen også med til "Årets skytte" i foreningen, og der er også tid til masser af jægersnak og hygge.
Mesterrækken blev vundet af Ole Lautrup som skød guld med 24 duer i 24 skud. Allan Jessen skød sølv med 23 duer i 24 skud og Kim Velbæk skød bronze med 23 duer i 27 skud.
A-rækken blev vundet af Christian Ravn med 24 duer i 24 skud. John Ravn skød sølv med 21 duer i 24 skud og Stefan B. Lund skød bronze med 21 duer i 25 skud. Atter har vi således to generationer på medaljeskamlen med 18-årige Christian Ravn og hans fædrene ophav John Ravn. Rigtig godt gået!
B-rækken blev vundet af Egon Mosegaard med 20 duer i 26 skud. Rene Dalsgaard skød 19 duer i 25 skud og Kenny Tækker skød bronze med 19 duer i 27 skud.
Senior-rækken blev vundet af Verner Petersen med 20 duer i 26 skud. Per tækker skød sølv med 19 duer i 25 skud og Knud Christoffersen skød bronze med 19 duer i 25 skud.
Serier i jægertrap blev vundet af hhv. Kim Velbæk, Lars Amundsen, Preben Stærmose, Peter Lautrup og Carlo Andersen.
Foto Carsten Grønborg
Vindere af mesterklassen
Vindere af A-klassen
Vindere af B-klassen
Vindere af Senior-klassen