Mandag, 22. april 2019

Der er sket rigtig meget på den gamle riffelbane i Skibelund siden Askov/Malt Jagtforening købte banen af Vejen-Skibelund Skytteforening.

Søndag, 7. april 2019

Efter nogle års fravær fra DJ's duelighedsprøve for jagthorn valgte Askov-Malt Jagthornsblæsere sammen med vores nye underviser Lene Damsgaard at prøve kræfter med udfordringen igen i 2019.

Torsdag, 28. februar 2019

En torsdag i februar havde Askov Kirke igen inviteret Askov-Malt Jagthornsblæsere til at give koncert i kirken. Ligesom sidste år blev publikum inddraget, når vi sammen sang nogle af vore gode salmer.

Torsdag, 28. februar 2019

Der var tæt kamp om medaljerne, da vi afviklede årets vinterarrangement. Her blev der skudt med foreningens luftgeværer mod både fast mål og den lille løbende hjort på mini-hjortebanen. Den lille hjorteskive som skal rammes det rigtige sted og skytten har omkring fem sekunder til at tage sigte og afgive sit skud.

Mandag, 4. februar 2019

Da Askov/Malt Jagtforening tog hul på årets aktiviteter med generalforsamling var 90 af foreningens mere end 400 medlemmer mødt frem til en meget vellykket aften på Hotel Skibelund Krat.

Tirsdag, 2. oktober 2018

Askov/Malt Jagtforening har afsluttede årets aktiviteter på riffelbanen i Skibelund med et foreningsmesterskab i riffelfeltskydning. Her skal der skydes to skud liggende til hjort og to skud knælende eller siddende til vildsvin på 200 meters afstand. Derefter to skud liggende og to skud knælende eller siddende til buk på 100 meters afstand. Til slut skydes to skud fritstående til buk på 100 meters afstand.

Torsdag, 6. september 2018

Da Jægerråd Vejen afholdt årets kommunemesterskab i jagtfeltskydning på riffelbanen i Skibelund var der god tilslutning fra de forskellige jagtforeninger i Vejen kommune. Ialt var der 30 deltagere fra 7 jagtforeninger fra Vejen Kommune som deltog i mesterskabsskydningen, hvoraf de fire bedste skytter fra hver forening tæller i holdskydningen. Desuden kåres de tre bedste skytter individuelt.

Fredag, 22. juni 2018

Med 84 skytter fra 9 jagtforeninger blev kommunemesterskabet under Jægerråd Vejen, på Vejen Jagtforenings flugtskydningsbane en succes. Med blot tre duer og et enkelt skud til forskel mellem de fire højest placerede foreninger var der tæt kamp om medaljerne i denne skydning, hvor de fire bedste skytter fra hver forening tæller i holdskydningen. Desuden kåres de tre bedste individuelt.

Fredag, 22. juni 2018

Der blev vist rigtig flot skydning da AMJ afholdt årets pokalskydning på Skodborg Flugtskydningsbane i Skudstrup. Denne skydning er udelukkende for AMJ-medlemmer. Ud over pokalskydningens kamp om pokaler, medaljer og ære tæller skydningen også med til "Årets skytte" i foreningen, og der er også tid til masser af jægersnak og hygge.

Vi bruger cookies på denne hjemmeside, for at kunne levere den bedst mulige oplevelse.